En idé
I 2008 begyndte en idé at tage form i mit hoved. Jeg ville udforme en havneguide med informationer om danske lystbådehavne. Anløb, faciliteter, kort og andre brugbare informationer. Det var som sådan ikke nogen ny idé, men min tanke var, at brugerne skulle bidrage med data. Altså dem, der kendte en specifik havn godt, skulle dele deres information med andre sejlere. Alt i alt, et projekt der ligger noget væk fra mit andet fagområde. Se min CV her.

Valget fandt på Drupal
Min samlever, Trine, skulle stå for det indholdsmæssige – og jeg skulle stå for teknikken. Valget faldt hurtigt på Drupal. Dengang version 6. (Jeg kendte Drupal 5 fra et tidligere projekt).

WIKI
Konceptet wiki fungerer ret godt, men kræver konstant opsyn. Men der opstod hurtigt en lille inderkerne af brugere, som var meget aktive og knyttede venskaber. Det udviklede sig til, at der i flere blev afholdt små træf rundt om i Danmark hvert år, hvor disse sejlere mødtes og hyggede sig sammen (Artikel fra Bådmagasinet).
At arbejde med internationale freelancere
Jeg lærte mange ting. Blandt andet hvordan kulturelle forskelle har stor indflydelse på, hvordan programmører og designere arbejder. Vi betalte dyre lærepenge to gange.
Første gang, da vi prøvede at få produceret et designudkast til Sejlnet i Indien. Det viste sig simpelthen at være umuligt at formidle et skandinavisk udtryk rent designmæssigt.
Anden gang med UX. Da systemet stort set var færdigt, satte jeg en udefrakommende (min mor) til at teste det. Det viste sig at være for svært at finde rundt i, og jeg endte med at skrotte det hele. Min ambition var, at det skulle være så nemt, at det ikke krævede nogen særlige forklaringer. Den ambition viste sig at være dyr at opfylde, og jeg lærte ved den lejlighed meget om brugervenlighed.

Bådmagasinet tog min bedste “mand”.
Der blev produceret en større mængde af sejlsportsartikler på Sejlnet, der faktisk var så gode, at Trine blev rekrutteret at Bådmagasinet – hvor hun blev ansat som webredaktør og passede deres Joomla system i mange år. Bådmagasinet krævede, at hun kun skrev artikler for dem, så den del stoppede på Sejlnet. Artiklerne blev senere flyttet fra Drupal databasen til Trines personlige hjemmeside, der blev lavet i WordPress. Således lærte jeg at flytte indhold fra Drupal 8 til WordPress.

Sejlnet var en succes, og vi besluttede, at vi måtte have apps til både iPhone og Android.
Mobile apps
Mere info om min mobile app rejse blev beskrevet i artikler på MinBåd og Version2.
Flere links drupalgap, phonegap, Frankenstein – og JA ! En samarbejdspartner hed sørme Frankenstein 😉

Flytning af Drupal 6 til 8
Markedet i Danmark (sejlnet.dk) blev til sidst bedømt til at være for lille til kommerciel succes, og vi (Trine og jeg) besluttede at sadle om til en havneguide, der sigtede mod hele Europa. Den kom til at hedde sailbuddy.com
Flytning af Sejlnet fra Drupal 6 til Sailbuddy Drupal 8 var også meget lærerig. Jeg synes selv, at SEO problematikken var godt forberedt, men det gik alligevel hårdt ud over trafikken. Jeg brugte også her en freelance Drupalekspert fra USA. Ham havde jeg faktisk arbejdet med før Sejlnet, da han var studerende på University of Sri Lanka. Jeg forstod dengang straks, at han var et stort talent. Han er iøvrigt nu immigreret til New Jersey, USA, og har skabt sig et liv der på sine Drupal kundskaber. Fantastisk en imponerende rejse.
Sejlnet havde knopskudt til at have grupper, kalender, forum, bådregister, rabatordning, og meget andet. Mest fordi jeg er en nørd og elsker at lege med Drupal installationen. Her lærte jeg KISS på min egen krop. Disse blev nedlagt, da vi skiftede strategi, og det nye site fik rent fokus på havnedata.

Det nye site
Nye features inkluderede Navionics depthlayer (mystisk at ikke flere benytter indlysende feature), Arcgis Ocean, Google cloud translation API (D8 TMGMT module) til 10 forskellige europæiske sprog (dem med kyster). Igen bruge jeg UPWORK – nu med en dygtig marokkansk programmør med base skiftevis i Frankrig og Marokko. Vi havde begge fuldtidsarbejde ved siden af, så det foregik mest om natten. Ved denne lejlig fik jeg mulighed for at sætte mig godt ind i, hvordan Google Cloud i store træk fungerer.
Besøg sailbuddy og prøv funktioner af.